| OM MINE FOREDRAG: |
![]() Poul Reichhard i "Det store Løb" (billedet er venligst udlånt af Palladium) |
|
De klassiske, danske folkekomedier på film er blevet utroligt populære i disse år. Især de film, som i sin tid blev lavet over Morten Korchs romaner og tegneserien ”FAR TIL FIRE” fejrer stadig triumfer – både på grund af de gode skuespillere, der medvirkede og fordi de havde en ægte folkelig tone. Historien om disse films tilblivelse rummer mange – og delvis ukendte – detaljer og selvom alle synes, de kender de medvirkende skuespillere, viser det sig ofte, at deres personlighed har indeholdt ukendte sider for offentligheden. Jeg kan tilbyde to foredrag om disse emner, som jeg kender fra min tid i filmbranchen og fra samarbejde med instruktører og skuespillere. Foredragene er specielt rettede mod et publikum, som har en alder, så de har oplevet at disse film kom frem. Foredragene varer hver især ca. to timer med en kort pause på midten til evt. kaffedrikning eller lign. Længden af foredragene kan tilpasses
særlige ønsker. Det andet foredrag ”Det lo vi af!” beskæftiger sig med hvorfor vi ler og hvad vi ler af. Her skal vi møde klip med CHRISTIAN ARHOFF, IB SCHØNBERG, ARTHUR JENSEN og mange andre og fortælle om forudsætningerne for det stille smil og den brølende latter. Jeg illustrerer foredragene med filmklip, som jeg medbringer på VHS-bånd. Jeg skal derfor behøve et stort TV-apparat og en videomaskine. Jeg hører meget gerne fra jer, så vi
kan aftale tidspunkt og pris. |
|
|